|
Arne Nielsen og Elin
Bjerregaard bruger tre ugers sommerferie på at danse.
Af Gwyn Nissen
Tlf. 7332 5000,
gni@jv.dk
STOLLIG: De har været på ferie i Sverige -
for at danse. De har været på ferie i Fredericia - for at
danse. Og de skal på ferie i England - selvfølgelig for at
danse.
Bjerregaard og Arne Nielsen fra Stollig
er helt vilde med folkedans. Så vilde, at de har brugt tre
ugers ferie på at danse.
- Man kan ikke andet end at blive glad, når
man danser, siger Elin Bjerregaard med et smil.
Hun har knapt nok sluppet taget i Arne efter
at parret har været til en uges Musik ved Siljan og
derefter til folkedansernes landsstævne i Fredericia, før
parret skal af sted til Warwick i England for en ny runde
dans.
Det var også folkedansen, der bragte de to
sammen for 14 år siden i Vejle, og lige siden har de ikke
kun været dansepartnere. Mindst én gang om ugen danser de i
Aabenraa og Omegns Folkedansere, men med opvisninger og
sammenkomster bliver det til dans flere gange om ugen.
Derudover giver dansen også lidt arbejde ved siden af. Arne
er formand i amtsforeningen, mens Elin er formand i
Aabenraa og derudover væver stoffer til folkedansernes
dragter.
Elin og Arne understreger, at alle kan være
med til folkedans. I Aabenraa har der ud over de normale
hold også været hold for børn, unge og ældre.
- Det er svært at få de unge til at begynde
på folkedans, men når først de har prøvet det, holder mange
ved, siger Elin Bjerregaard.
|
|
Foto: Jacob Schultz
Arne Nielsen er
edb-medarbejder hos Danfoss, mens Elin Bjerregaard er lærer
ved Aabæk Efterskole. I deres fritid er de vilde med
folkedans.
Artikel fra JydskeVestkysten
19. juli 2005
|
|