Aabenraa Folkedansere

 

 

 
 

Foreningen

 
  - i korte træk  
  Medlemskab  
  Generalforsamling  
  Bestyrelsen  
  Instruktører  
  Musikere  
     

 

Aktiviteter

 
  Kalender  
  Dansehold  
  DM-hold  
  Dragter  
     

 

Andet

 
  Artikler
  Køb og salg  
  Fotoalbum  
  Links  
     
     

 

Til forsiden

 

 

 

     
 

Mit Aabenraa - Motion til rabatpris

 
         
 

Af borgerjournalist Jan Kirk Todsen, Rødekro

 

Når den nye sæson starter i Aabenraa & Omegns Folkedansere, tages der hul på nogle spændende  og meget aktive år, med tilbud for enhver smag.

 

Der er sæsonstart på både voksen- og ældrehold onsdag d. 9. september 2009. Ældreholdet danser fra kl. 14.30 til kl. 16.30 i Spiloppen, NygadeHuset, Nygade 23A, 6200 Aabenraa. Holdet instrueres af Anna Jepsen. Anna har taget mange instruktørkurser og er meget vellidt på holdet som hun har instrueret i mere end 10 år. Holdet er både for begyndere og øvede og man kan komme som par eller alene, der er altid nogle at danse med. Der er en kaffepause hvor danserne går ned i Nygadehuset’s café og køber kaffen. Husk dansesko.

 

Voksenholdet danser fra kl. 19.30 til kl. 21.45 i pigegymnastiksalen på Brunlund skolen, Ladegårdsvej 15, 6200 Aabenraa. Her vil både nybegyndere, som tidligere dansere, få gennemgået alle grundtrinene og lære en række nye danse. Holdet instrueres af Jan Kirk Todsen, der har været instruktør i forskellige sammenhænge siden 1998. I 2003 blev Jan færdiguddannet folkedanseinstruktør. Midt på aftenen holdes en lille kaffepause, hvor der vil blive givet diverse informationer, og hvor der er mulighed for at nyde en medbragt kop kaffe. Der skal medbringes skiftesko.

 

Dans er en af de bedste måder at få sin daglige motion. Flere undersøgelser påpeger, at der forbrændes flere kalorier ved dans, end der gøres ved de fleste andre idrætsgrene.

 

 

 

 

For at give flere indblik i denne alternative form for motion, har Aabenraa & Omegns Folkedansere valgt at give 20% rabat til alle nye dansere i sæson 2009/2010. Alle, der ikke har været medlemmer af foreningen det sidste år, betragtes som nye medlemmer. Dette gælder også dem, der har danset for et par sæsoner siden.

 

Der kan læses mere på hjemmesiden http://www.folkedans-aabenraa.dk eller man kan kontakte Formand Elin Bjerregaard på 22 34 50 67 Instruktør Jan Kirk Todsen 21 25 18 20.

 

I oktober 2010 holder Aabenraa & Omegns Folkedansere 50 års jubilæum. Der er allerede nu lagt op til en stor fest, for at markere begivenheden. Det hele kulminerer i et stort folkedansebal for folkedansere fra nær og fjern.

 

Uge 29 2011 holder foreningen i samarbejde med Landsforeningen Danske Folkedansere og Danske Folkedanseres Spillemandskreds, Landsstævne i Aabenraa. Der vil både blive noget at se på, og noget at være med til. Der vil være opvisninger og workshops mange steder rundt om i byen. Vi satser bl.a. på, at kunne lave en aftale med vinderne af DM i folkedans om, at de kommer og giver en opvisning en af dagene. Vi håber også at kunne tiltrække en række folkemusikgrupper, så der kan være levende musik i Byen hele ugen.

 

Webmaster